Morfars middag

”Hvor mange tror du der er mad til på sådan en fætter der?”

Dyrehandleren kiggede underligt på mig.

”Øh ja, altså, jeg mener, hvor meget mad skal sådan en fætter have?”

Phew… Reddet på målstregen.

Dyrehandleren rystede på hovedet og nævnte noget med salat, men det hæftede jeg mig ikke rigtig ved. Jeg tog bare kassen, betalte og skyndte mig ud i bilen og kørte hjem i en hulens fart.

”Far far far, har du fået alt på listen?!?!”

Victor, vores mindste, på 7 år kom springende hen i mod mig idet jeg parkerede i indkørslen.

”Ih far, har du, sig det nu. Kom nu. Hedder skildpadden noget? Hvis nej, må den så ikke hedde Arne? Må den ikke nok? Kom nu far… sig nu ja…”

Han var ustoppelig når først han fik sine gode ideer, og denne gang havde han fået lovning på at han helt selv måtte bestemme hvad vi skulle have af spise på hans fødselsdag. Det er på sin vis ikke noget problem. Normalt. Men nu er Victor ikke byens mest normale barn og hvad vi ikke lige vidste var, at han oppe på loftet havde fundet morfar Vitus’s gamle skibskiste og gennemrodet den.

I den havde han fundet et gammelt fotografi af morfar. Bagpå var der med sirlig håndskrift skrevet noget der svagt kunne tydes som en opskrift.

1 middelstor skildpadde, renset.

3 dåser Campbells champignonsuppe.

1 dåse kondenseret mælk.

1 dåse vand.

En nævefuld kartofler i grove tern.

En smule gulerødder i tern, gerne uden mug.

1 løg uden skal.

Diverse krydderier fra lasten.

Kød i tern brunes, det grønne brunes og alt det andet hældes i og det hele koger ved gasblus 8 i 10-15 minutter eller indtil kødet har skiftet farve til næsten sort.

Jo jow, selve opskriften var der jo ingen ben i, men vejledningen var temmelig mangelfuld synes jeg, og ret utydeligt skrevet.

Det er meget muligt min morfar var en knaldhamrende dygtig skibskok, men jeg synes sgu alligevel han skøjtende lidt for nemt hen over tingene i sin opskrift.

Bevares, den var jo blot notater til ham selv når han var for stiv af rom til at kunne huske og lave mad, men alligevel.

Og nu havde jeg jo lovet Victor at han måtte bestemme.

Gud ved hvad resten af familien synes om maden senere. Bare jeg når det hele.

Heldigvis er han nem hvad angår desserter, så der havde han bare bestilt regnbueis, hvilket sjovt nok havde været det sværeste at skaffe. Jeg måtte i hele tre butikker for at få den skide is, men kunne ikke nænne at skuffe ham, så selvfølgelig gjorde jeg det, det var jo Victors dag i dag.

”Her Victor, tag kassen med ind, så kommer jeg om lidt.”

Victor skyndte sig indenfor mens jeg selv tog de sidste varer med ind.

Inde fra stuen kunne jeg høre ham flå kassen op.

”Manner manner manner, den er da sej. Faaaar, hvordan slår vi den ihjel? Jeg tror det er en hun. Må den så hedde Lis i stedet? Hvordan renser og afskjolder man egentlig lige en skildpadde??? Far, er du der???”

Marion, vores ældste kom ned fra 1. salen for at se hvad al den larm drejede sig om.

Hun blev mødt af Victor der lå på gulvet og snurrede skildpadden rundt på skjoldet.

”Se søs, den breakdanser.”

Jeg nåede lige at se hendes himmelvendte øjne for dernæst at høre døren til hendes værelse smække.

”Jeg ringer efter pizza…” skreg hun.

Teenagere sukkede jeg dybt mens jeg smed varerene på bordet ved billedet som Victor havde haft i sin lomme hele uge.

Victor kom løbende ud i køkkenet og med et dunk havde han smidt skildpadden op i håndvasken.

”Se far, den stikker hovedet ind i skjoldet når man hælder opvaskemiddel ned til den..”

”VICTOR, ikke lege med maden sgu da!

”Men far, den skal jo vaskes inden vi skal spise den, skal den ikke? Og måske skjoldet glider nemmere af når den er snasket ind i sæbe. Tror du ik’ far?”

Jeg gik hen og flåede skildpadden ud af hans hænder og skyllede den godt og grundigt.

”Victor, hvis du skal hjælpe far, så skal du altså opføre dig pænt, er det forstået?”

”Ja ja far, skal jeg hente en hammer nu eller hvad?”

Han havde åbenbart fundet en masse om hvordan med afskjolder en skildpadde på nettet, så jeg valgte at stole på ham.

”Ja gør du bare det, tag den store, og tag en skrutvinge med også. Så henter jeg et viskestykke til blodet.”

Da jeg kom tilbage havde Victor allerede fået mokket Lis/Arne op i skruetvingen.

Den sprællede med benene og var tydeligvis temmelig desorienteret.

”Nu skal du passe lidt på Victor, det komme nok til at sprøjte lidt.”

”Årh hvad, gør det? Er du sikker? Med blod?”

Victor var fuldstændig elektrisk. Han små-hoppede på stedet og havde svært ved at skjule sin begejstring.

Jeg lagde viskestykket ind under skildpadden og hold godt fast i skruetvingen og tog en fjerkræssaks frem fra skuffen og klippede hovedet af den.

Så blev den helt stille.

Turen var nu kommet til skjoldet.

Crunsj…

Første slag gjorde absolut ingen skade.

Et slag mere.

Det gjorde tricket.

Skjoldet flækkede og blotlage absolut intet.

Det var først da jeg løsnede skruetvingen og flåede skjoldet af, at det fine lyse kød kom til syne.

”Men far, det blødte jo næsten ikke?!? Så gider jeg altså ikke hjælpe.”

Han løb ind i stuen og tændte for tvet.

Nå, så må jeg jo klare det her alene tænkte jeg.

Hmm, det må vist være med ben den skal laves.

Jeg kiggede på opskriften endnu en gang, og besluttede mig for bare at dele den i 4 stykker.

Grøntsagerne blev hurtigt ordnet og sat til side.

I det jeg begyndte at svitse kødet bredte der sig en sær lugt i køkkenet.

Rikke, min kone, kom ud i køkkenet.

”Føj skat, hvad er det du har gang i?”

”Det er morfars skildpadde suppe som Victor jo ville have i dag.”

”Men det lugter altså ikke godt skat?”

”Nu skal du kke brokke dig så meget. Vi spiser om lidt. Var det godt nok til din far, så er det også godt nok til os, basta!”

Grøntsagerne røg op i gryden og låget blev lagt på.

”Viiiiictor, kom og hjælp med borddækningen.”

”Føj for satan! Skal vi virkelig spise det der far?”

”Nu stopper i fandme! Victor, du har bedt om denne ret, så har du fandme bare at spise det!”

”Men far…”

”Ikke noget men, du spiser det!”

Victor dækkede bord i stilhed.

Rikke satte sig ved bordet ved siden af Victor.

Jeg kiggede lige til suppen en sidste gang for at sikre mig at kødet havde skifte farve. Slukkede for komfuret og satte maden på bordet.

Da jeg tog låget af bredte der sig en stank endnu slemmere end før.

Victor var helt stille og min kone rømmede sig.

”Det ser da, øøøøh, lækkert ud skat.”

Jeg tog suppeskeen og hældte en stor portion op til Victor.

Victor skubbede lidt til de sorte klumper kød med sin ske.

”Far, det ligner altså opkast.”

”Men jeg har altså fulgt opskriften så godt jeg kunne.”

”Skal det være den konsistens skat?”

”Det tror jeg, har jo ikke prøvet at lave skildpaddesuppe før jo.”

Må jeg ikke lige se den opskrift et øjeblik skat?”

Jeg tog opskriften ned fra bordet og rakte den til hende.

”Skildpadde?, men skat, der står da svineskank, kan du ikke se det?!?”

For helvede da…

Langsomt tog jeg mine hænder op til ansigtet og gemte det godt i dem mens de begge vred sig af grin.

”Ja ja ja, den er god med jer. Skal i have noget med nede fra Mehmet eller hvad?!?”

Denne lille historie er skrevet på baggrund af fire stik ord som jeg fik i februar.
Se mere her: http://www.2mass.dk/?p=389