Show it, don’t tell it
Det er bedre at vise end at fortælle/postulere. Det er nemt at påstå at: Huset var så smukt. Men hvordan viser man det? Altså hvordan ser huset præcist ud? Hvad er det, der gør det smukt?
Opgave
Vælg ét af følgende adjektiver og skriv en tekst, der viser, at en person er enten:
Bange / forelsket / vred / deprimeret / glad / bitter / usikker eller jaloux.
Du må ikke bruge det valgte ord eller synonymer.
Max. 400 ord
Vakuum
Dynen virker mere tung end normalt. Den varme tryghed under dynen virker bestemt mere tiltalende end kulden i mit soveværelse. Lysten til at stå op er noget nær ikke eksisterende. Men som en hver anden dag, så får jeg på magisk vis overtalt mig selv til det nok er bedst jeg står op. I baghovedet dunker dog den samme tanke igen og igen. Bliv bliv bliv bliv…
Ganske mekanisk går jeg i gang med min morgenrutine. På toilettet, børste mine tænder, under den skoldhede bruser, i tøjet og sætte håret. En gang i mellem er der små afvigelser så som valget af deo, men bortset fra det, same procedure as yesterday…
Ud af døren og på arbejde. Møder de samme mennesker hver dag. Deres stemmer virker fjerne. Som om hele dagligdagen farer forbi mig uden jeg selv deltager.
Snakker med de samme venner. Hvorfor? De fleste bidrager alligevel ikke med noget positivt. Kun smalltalk og en sjælden gang i mellem noget med kød på, men for det meste siger de bare ting som gør jeg får tænkt for meget. Alt for meget. Over alt for mange af de forkerte ting.
Dagen går. Er omgivet af mennesker, men har det som om jeg er mutters alene. Helt alene er jeg dog ikke. Har jo mine tanker. De holder mig med selskab dagen lang. Mit eget vakuum. Alt for mange af dem har negativ karakter. Der er positive tanker, men det er oftest noget med at jeg snart skal hjem eller nu bliver det snart mørkt så jeg kan sove.
Lysten til at flygte fra livet er der hver dag, men jeg orker ikke at gøre noget ved det. At ligge under dynen, eller sumpe foran skærmen der hjemme, det virker oftest som et meget bedre alternativ. Men omverden forventer noget andet af mig. Det perfekte. Hver gang. Og i alt hvad jeg foretager mig.
Det siger jeg i hvert fald til mig selv.
